Når du begynder at arbejde i Ubuntu, vil du gerne vide, hvor du skal gemme dine filer. Ubuntu giver dig en personlig hjemmemappe med undermapper, der allerede er konfigureret til dokumenter, musik, billeder, videoer og downloads. Der er også en offentlig mappe: filer gemt her vil være tilgængelige for alle, der logger på din pc.
Drev og enheder
Ubuntu kan læse og skrive diske og partitioner, der bruger de velkendte FAT32- og NTFS-formater, men som standard bruger den et mere avanceret format kaldet Ext4. Dette format er mindre tilbøjelige til at miste data i tilfælde af et nedbrud, og det kan understøtte store diske eller filer. Ulempen er, at Windows ikke kan læse det - noget du skal være opmærksom på, hvis du vil dele filer på tværs af en dual-boot pc.
En anden forskel er måden filsystemet er organiseret på. I Windows har hvert drev i dit system sit mappehierarki - så for eksempel kan en mappe på et USB-flashdrev adresseres som "E:FilesTest file.doc".
I Ubuntu er der en enkelt rodmappe for hele systemet, blot omtalt som "/" (en "almindelig" skråstreg, ikke en omvendt skråstreg som brugt af Windows), og alle diske og enheder vises i dette hierarki. Du kan se, hvordan dette virker ved at åbne Ubuntu File Manager og klikke på Filsystem for at se rodmappen.
Du vil se en mappe kaldet /media, og hvis du har installeret Ubuntu sammen med en Windows-installation, vil der være et link i denne mappe til din Windows-partition (dine filer er i /host, hvis du har installeret Ubuntu på samme partition som Windows ved hjælp af Wubi-installationsprogrammet). Tilslut et USB-flashdrev, og det vises også her.
Der er mange andre mapper på øverste niveau udover /medier, men medmindre du kommer ind i avanceret systemadministration, er det kun få, der er værd at vide om. (Alligevel vil de fleste førstegangsbrugere af Ubuntu sandsynligvis ikke vove sig i nærheden af dem.)
/etc-biblioteket indeholder hardware-specifikke indstillinger, hvor du finder konfigurationsfiler til ting som grafikkort og printere. /usr er der, hvor de fleste apps og biblioteker går, når du installerer dem, og /home indeholder hjemmemapperne for alle brugere på systemet.
Virtuelle mapper
Som indholdet af /media-biblioteket viser, er et bibliotek i Ubuntu muligvis ikke et "rigtigt" bibliotek: det kan være et link til en anden enhed eller til en anden placering på den samme disk.
Denne tilgang kræver lidt tilvænning, men den tilføjer et niveau af fleksibilitet. I skoler og virksomheder, der kører Unix-type systemer, er det for eksempel almindeligt, at /home ikke er en almindelig mappe, men et link til en anden disk eller endda en ekstern netværksplacering. Dette gør det nemt at sikkerhedskopiere brugernes data eller flytte dem til en anden pc, uafhængigt af resten af operativsystemet. (Denne type virtuel mappe kaldes et "monteringspunkt".)
Hvis du ønsker at omorganisere dine egne mapper, finder du fulde instruktioner i Ubuntu-dokumentationen online. Vær dog advaret om, at du skal bruge terminalen, og der er nogle tekniske problemer involveret.
En anden ting at bemærke er, at filnavne og stier i Ubuntu er store og små bogstaver - så en mappe kaldet "data" er ikke det samme som en, der hedder "Data". Husk det, ellers vælter det dig!
Filtilladelser
En sidste vigtig forskel mellem Windows- og Ubuntu-filsystemerne vedrører filtilladelser. I Windows kan du få adgang til næsten enhver fil eller mappe på dit system - selvom der er nogle få omstændigheder, hvor du muligvis skal tage ejerskab af en systemfil.
Ubuntu er mere streng. System- og konfigurationsfiler ejes af en administratorkonto kaldet "root", og når du er logget ind under dit eget navn, har du kun begrænset adgang til ting uden for dit hjemmebibliotek. Det er normalt, og det er for din egen sikkerhed - det gør det næsten umuligt for dig ved et uheld at ødelægge dit system.
Disse begrænsninger gælder også for programmer, du kører under den konto, hvilket gør Ubuntu modstandsdygtig over for trojanske heste og andre former for malware.
Hvis du har brug for at redigere systemfiler, kan du gøre det ved at bruge en Terminal-kommando kaldet "sudo", som midlertidigt forfremmer dig til en "superbruger". Du finder alt, hvad du behøver at vide om filtilladelser og sudo-kommandoen i onlinedokumentationen.
Komplet guide til Ubuntu:
Sådan installeres Ubuntu
Installation af Ubuntu fra en USB-hukommelsesnøgle
Kom godt i gang med Ubuntu: det vigtigste
Sådan installeres software i Ubuntu
10 vigtige Ubuntu-apps
Sådan kører du Windows-apps i Ubuntu
Ubuntu-filsystemet
Klik her for at gå tilbage til hovedfunktionssiden.